Rasmus er på alle måder et eksempel på en ung iværksætter, hvor det er ideen og kærligheden til denne, der driver værket. Han beskriver med passion, indlevelse, men også realisme om iværksætterlivet.

Anbefaling af foredrag om Stop Spild Lokalt med Rasmus Erichsen

I efteråret 2022 afholdt Rasmus Erichsen, direktør for Stop Spild Lokalt, foredrag om organisationen Stop Spild Lokalt for alle 1. års elever på HHX-afdelingen på Roskilde Handelsskole. (@roskilde_handelsskole)

Til foredraget fortalte Rasmus med stor indlevelse om de mange aspekter, der findes vedr. både opstart og drift af en organisation som Stop Spild Lokalt.

Rasmus er på alle måder et eksempel på en ung iværksætter, hvor det er ideen og kærligheden til denne, der driver værket. Han beskriver med passion, indlevelse, men også realisme om iværksætterlivet.

Det er således et foredrag og en iværksætter, eleverne kan spejle sig i og få inspiration fra.

Stop Spild Lokalt er en stor organisation, løftet af næsten 1000 frivillige kræfter på landsplan. Rasmus beskriver hvordan det hele udspringer af en ide, som han får som kun 17 årig gymnasieelev og om den udvikling, der 6 år senere har ført til organisationen, som den er i dag. Man får ligeledes indtryk af det politiske aftryk som organisationen og Rasmus i dag også er med til at sætte.

Stop Spild Lokalt har flere forankringer, og både passionen for bæredygtighed og social ansvarlighed med fokus på at løfte de frivillige i organisationen, skinner stærkt igennem i foredraget.

Rasmus og hans foredrag om Stop Spild Lokalt har min varmeste anbefaling.

Camilla Lærke Clausen, Lektor på Roskilde Handelsskole

Vil du også have et oplæg eller en workshop? Skriv til os på re@stopspildlokalt.dk med dine ønsker, så sender vi et uforpligtende tilbud.

.