Sidst opdateret: 3. november 2026
1. Hvem sælger?
Stop Spild Lokalt (forening)
Glentevej 35, 4600 Køge
CVR: 38 19 40 46
E-mail: info@stopspildlokalt.dk · Telefon: 50 69 69 72
Vi er ikke momsregistreret. Der er derfor ikke moms på vores priser.
2. Hvad kan du købe?
- Klip til mad i en madoase.
- Klippekort med 5 klip.
- Fast støtte til foreningen (se punkt 9).
Du køber ikke selve maden online. Maden hentes i en madoase ved at bruge dine klip (se punkt 4).
3. Priser og betaling
- 1 klip: 35 kr.
- Klippekort med 5 klip: 150 kr. (30 kr. pr. klip)
- Priserne er i danske kroner og uden moms (vi er ikke momsregistreret).
- Online kan du betale med MobilePay eller betalingskort. Betalingen håndteres af vores betalingsudbydere. Vi gemmer ikke dine kortoplysninger.
- I madoaserne kan klip købes kontant.
- Betalingen trækkes, når du gennemfører købet. Du får en ordrebekræftelse på e-mail.
4. Levering og brug af klip
- Onlinekøb leveres digitalt straks efter betaling, på e-mail og/eller som klippekort med QR-kode.
- Klip bruges i en madoase ved at vise eller scanne dit klippekort. Antal klip pr. vare fremgår i madoasen. Udvalget varierer, fordi vi redder overskudsvarer.
- Klip udløber ikke. Vi kan ændre det for fremtidige køb med mindst 6 måneders varsel, og det vil blive meddelt på siden og til kunder, vi har en e-mailadresse på.
- Klip kan ikke veksles til penge og kan kun bruges i Stop Spild Lokalts madoaser.
5. Tabt klippekort
Mister du dit klippekort, så henvend dig først i din lokale madoase. Kender madoasens leder dig som køber, skriver lederen til ledelsen og beder om erstatning af kortet. Kan du ikke identificeres som køber, kan kortet ikke erstattes.
6. Fortrydelse og refusion
Onlinekøb kan fortrydes inden for 14 dage fra købet:
- Skriv til info@stopspildlokalt.dk med navn og ordrenummer.
- Klip, der er brugt, kan ikke fortrydes, fordi maden er udleveret.
- Et klippekort kan kun fortrydes, hvis ingen af kortets klip er brugt. Er ét klip brugt, kan resten af kortet ikke refunderes.
- Vi tilbagebetaler hurtigst muligt og senest 14 dage efter, vi har fået din meddelelse, til den betalingsmetode, du brugte.
Efter 14 dage refunderer vi ikke klip eller klippekort.
Køb i en madoase (kontant) kan ikke fortrydes, og klip refunderes ikke.
7. Madvarer og ansvar
- Varerne i madoaserne er overskudsvarer. Maden kan være tæt på eller efter mindstholdbarhedsdato, og du skal selv vurdere, om en vare er egnet til dig.
- Allergener: Der er skilte i madoaserne. Spørg efter allergener, og husk at emballeret mad kan indeholde spor af allergener.
- Vi er registreret hos Fødevarestyrelsen og håndterer varerne efter fødevarereglerne.
- Vores ansvar følger dansk lov. Vi hæfter ikke for indirekte tab.
8. Reklamation og klager
Er der noget galt med dit køb, så skriv til info@stopspildlokalt.dk, så hurtigt du kan efter, du opdager det. Vi svarer så hurtigt som muligt.
Kommer vi ikke til enighed, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk). Bor du i et andet EU-land, kan du bruge EU's online klageportal (ec.europa.eu/odr).
9. Fast støtte og gaver
- Støtte og gaver er frivillige og giver ikke skattefradrag.
- Fast støtte trækkes hver måned automatisk fra dit betalingskort. Fast støtte kan i øjeblikket kun betales med betalingskort, ikke MobilePay.
- Du kan fortryde et nyt abonnement inden for 14 dage.
- Du kan opsige fast støtte skriftligt til info@stopspildlokalt.dk. Opsigelsen gælder fra udgangen af den måned, der følger efter opsigelsen (løbende måned plus én måned).
- Sponsoraftaler for virksomheder aftales særskilt skriftligt.
10. Persondata
Vi behandler dine oplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik.
11. Ændringer og lovvalg
Vi kan ændre betingelserne for fremtidige køb. Gældende betingelser er dem, der stod på siden, da du handlede. Dansk ret gælder. Eventuelle tvister afgøres efter retsplejelovens almindelige regler om værneting.
